Digitaliseringen udfordrer virksomheder – vigtigt at CIO og CFO er partnere
Christian Lindholm. Foto: Workday

Digitaliseringen udfordrer virksomheder – vigtigt at CIO og CFO er partnere

Vi er i fuld gang med den digitale transformation, og det udfordrer i høj grad virksomheders CIO. Svaret er et bredere samarbejde og opgør med den klassiske silotankegang, mener cloud-ekspert

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Vi er langt fra færdige med den digitale transformation. Selvom vi har været i gang med den i mange år, mangler der stadig rigtig meget inden virksomheder er gennemdigitaliserede. Det skyldes ikke mindst at den digitale transformation giver store udfordringer i den del af organisationerne der skal håndtere såvel implementering som daglig drift.

IT-Reload har snakket med Christian Lindholm, salgsanvarlig for økonomiafdelingen hos Workday Europe, for at høre hvordan en Cloud-virksomheder ser på de udfordringer digitaliseringen, og skyen, giver virksomheder.

- Der er ingen tvivl om at den stigende brug af skyen rammer CIO’en. Det skal kombineres med de klassiske it-udfordringer, og det faktum at de eksisterende systemer bliver ældre og ændre, siger Christian Lindholm og fortsætter:

- F.eks. er EPR-systemer nu i gennemsnit 20 år gamle. Det vil sige at virksomheder står med en oparbejdet it-gæld. Samtidig skal du, som CIO, håndtere flere og flere data, som folk siger er det nye olie. Virksomhedens CIO sidder midt i det spændingsfelt og skal drifte, implementere og finde ud af, hvordan data udnyttes optimalt.

Selvom it har været en integreret, og essentiel, del af virksomheder i over 30 år, bliver it-afdelingerne ofte stadig nedprioriteret i virksomheder. Og Christian Lindhold fortæller, at han oplever at CIO’er stadig oplevere at de ikke bliver inviteret med til de møder der omhandler potentielle leverandører af it-systemer.

- Når IT-afdelingen ikke bliver involveret fra start af, så sker det ofte på grund af fragmentering i virksomheden. Mange glemmer nemlig, at virksomheder ikke længere kan fungere, eller betragtes, som silo-virksomheder. Det er nødvendigt at de kan snakke sammen på tværs af afdelinger, eller siloer om du vil, pointerer Christian Lindholm.

Den største konsekvens for virksomhederne er at der bliver lavet for mange ’hovsa-løsninger’. Der bliver selvstændigt indkøbt løsninger i de forskellige afdelinger, og dermed stiger kompleksiteten i virksomhederne.

- Alle de små opdateringer og løsninger betyder, at man ikke får angrebet de store problemer, så som, hvor de forretningskritiske data befinder sig i virksomheden, siger Christian Lindholm.

Hvor de enkelte afdelinger i virksomhederne ikke kunne købe it-systemer ind, før skyens gennembrud, så er det noget andet i dag. Cloud-tjenester står i kø, og det er let for de enkelte afdelinger i virksomheder at købe deres egne it-systemer.

- Det har gjort at it skal tænkes anderledes. It-afdelinger skal reagere lynhurtigt og der skal tages højde for den autonomi der er kommet som følge af digitaliseringen og skyen, fortæller Christian Lindholm og fortsætter:

- Derfor skal man kigge på, hvordan forretningsfunktioner kan transformere sig selv, og hvordan virksomheden er bygget op. Der skal et bredt samarbejde til på tværs af funktioner og siloer, og jeg er sikker på, at den digitale transformation betyder at it-afdelingen kommer til at ændre sig i fremtiden.

Han slutter af med at påpege, at de steder hvor virksomheder og afdelinger ser potentialet, vil de kunne transformere sig lang hurtige.

- På den måde bliver de forretningspartnere, og det er det der skal til, slutter Christian Lindholm.