Fibernet til Anholt

Fibernet til Anholt

De faste beboere og de mange turister på Anholt kan nu se frem til hurtigt og stabilt internet. Hele øen får fibernet

Del artiklen på

Et stort lokalt engagement på Anholt har banet vejen for at koble øen på fibernettet.

- Vi er rigtig glade for det store arbejde øens beboere har lagt i at få projektet i mål, fortæller Salgs- og Servicedirektør i Fibia, Mia Stroustrup og fortsætter:

- Nu går vi i gang med detailplanlægningen, og selvom området ikke er kæmpestort, så kan vi ikke lægge fibernet i jorden og få det ind i husene lige med det samme. Der er nemlig en del planlægning først, så vi skal lige have de sidste detaljer på plads, før vi kan lægge den endelige tidsplan for etableringen på øen, siger hun.

Alle der har bestilt fibernet får direkte besked om, hvornår Fibia skal have adgang til huset for at opsætte fiberboksen.

Glæde på Anholt

Formand for beboerforeningen på Anholt, Liselotte Arentz Sørensen, glæder sig til at få fibernet:

- Det er fantastisk at se, hvor meget vi som lille ø-samfund kan opnå, når vi står sammen og hjælpes ad. Vi har en dejlig ø, og den bliver kun dejligere af at komme helt ind i det 21. århundrede med en ordentlig fibernetforbindelse, fortæller hun og sender samtidig stor tak til alle de mennesker på øen, der har bakket op og arbejdet for at få fibernettet til Anholt.

Udlejning kræver internet

Internet i sommerhuset er rykket helt op i toppen af listen over det, vi søger mest efter, når vi skal leje et sommerhus. Hver dag i sommersæsonen vokser øens indbyggertal fra de 127 faste beboere med omkring 5000 gæster, der bor i øens 350 sommerhuse, i telte eller ligger i lystbådehavnen.

- lb