Guide: 2020’s bedste streamingtjenester

Guide: 2020’s bedste streamingtjenester

#### Streaming er det nye sort, hvor forbrugerne selv får mulighed for at vælge, hvad de vil se, og hvornår de vil se det.

Derfor findes der et væld af forskellige streamingtjenester på markedet. Her kan du se alt fra børneindhold og sport til film og serier.

Men hvilke streamingtjenester er de bedste i 2020? Og hvilke streamingtjenester er derfor værd at betale penge for? Bliv klogere på netop dette her på siden, hvor vi guider dig til 2020’s bedste streamingtjenester.

YouTV – den nye TV-streaming i Danmark

Har du endnu ikke hørt om YouTV, er det ved at være på tide. YouTV er nemlig en spritny tjeneste af TV-streaming, hvor du vælger mellem otte streamingtjenester og flere end 40 forskellige tv-kanaler. Du får det alt sammen i én samlet app og mikser selv alle dine favoritstreamingtjenester og bland-selv-kanaler. Derudover får du ekstra indhold fra alle DR-kanalerne, Fox+ og Xee. Der er altså masser at få for pengene.

Ønsker du at variere dit udvalg, gør du nemt dette inde i din streaming-app. Du kan nemlig skifte indholdet efter behov, hvorefter dine valg vil være låst i 30 dage – og så kan du udskifte dem igen. Der er ingen binding, og du kan derfor opsige den unikke TV-streaming via streamingtjenester, når du vil. Det er op til dig selv at vælge, hvor mange penge du ønsker at give om måneden for YouTV. Din månedlige pris afgør, hvor mange point du har at gøre godt med i udvalget af TV-kanaler og streamingtjenester.

Læs mere om den nye tjeneste for TV-streaming her.

Netflix – et gigantisk film- og serieudbud

Det er umuligt at komme uden om Netflix i emnet om streamingtjenester. Her får du ikke TV-streaming i form af klassiske TV-kanaler, men du får i stedet et gigantisk udvalg af film og serier. Indholdet varierer bredt med indhold i forskellige genrer, og der er derfor noget for enhver smag. Du får ligeledes mulighed for at downloade film og serier til offline-brug, sådan du kan blive underholdt på farten uden adgang til internet.

Netflix adskiller sig fra mange andre streamingtjenester ved, at de altid frigiver hele sæsoner. Du skal altså ikke vente en uge på at se det næste afsnit af din yndlingsserie – i stedet får du alle afsnittene serveret på én gang. Dette giver virkelig mulighed for at lave det ultimative seriemaraton.

Amazon Prime Video – billig pris

Slutteligt er Amazon Prime Video en tjeneste af TV-streaming, der er værd at tage et kig på. Her får du TV-streaming til en fantastisk pris, samtidig med udvalget af film og serier er godt. Streamingtjenesten er stadig relativ anonym i Danmark, hvilket er en skam. Især hvis du er til krimier og dramaer, er Amazon Prime Video et must.

En ulempe ved Amazon Prime Video er, at du ikke er garanteret danske undertekster på hele platformens indhold. Efterhånden er de fleste af os dog skarpe til det engelske sprog, og derfor vil det ikke være et problem for alle. Streamingtjenestens billige pris opvejer ligeledes de manglende undertekster på noget af indholdet.