Axcess tog fem priser ved Cisco Partner Summit
Administrerende direktør i Axcess Stig Abildsø

Axcess tog fem priser ved Cisco Partner Summit

Ved Ciscos årlige Partner Summit 2014 i Las Vegas blev Axcess hædret med hele fem priser inden for både Architectural Excellence og Service

Del artiklen på
"Axcess er en partner, som inden for Enterprise Networks arkitekturer har vækstet helt exceptionelt det seneste år. Dette sammenholdt med en række flotte wins på tværs af alle segmenter gør, at Axcess fortjener de flotte priser som årets Enterprise Networks Partner samt prisen som årets Public Sector Partner", siger salgsdirektør inden for Partner Organisation & Commercial Segment, Lasse Garby.

"Vi er naturligvis stolte over den anerkendelse, som Cisco har givet os i forbindelse med deres prisuddeling. I Axcess har vi meget fokus på, at udvikle vores forretning igennem dybe kompetencer, hvilket igennem årene har medført stor vækst. Det realiseres udelukkende på grundlag af tilfredse kunder og et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores leverandører", udtaler Axcess' administrerende direktør Stig Abildsø, og afslutter:

"De priser, vi har modtaget fra Cisco understreger vores succes i samarbejdet med vores største leverandør, og det er naturligvis meget tilfredsstillende og vil danne grundlag for et fortsat tæt og kvalificeret samarbejde til glæde for Cisco, Axcess og ikke mindst vores fælles kunder"

Axcess' EMEAR service-pris er resultatet af en succesfuld lancering af Ciscos SMARTservices, som Cisco selv lancerede for blot et år siden. Axcess så hurtigt det udbytte, der lå i at gå til markedet med de forskellige SMARTservices både for dem selv og kunderne og udviklede herefter en række serviceløsninger under navnet SMARTAxcess. Ved Ciscos Partner Summit blev Axcess hædret som den eneste vinder blandt alle PSS Partnere i Ciscos EMEAR-geografiske salgsregion.

På trods af at SMARTAxcess er en relativt ny ydelse i Axcess' serviceportefølje, har mange kunder allerede købt ydelserne eller vist interesse.

-mo