Ny leder af Ateas it-sikkerhedsafdeling
Søren Havens. Foto: Jens Berthelsen

Ny leder af Ateas it-sikkerhedsafdeling

Atea har udpeget Søren Haven til at lede it-leverandørens sikkerhedsafdeling. Han har de seneste fem år været salgsleder i Ateas netværks- og infrastrukturforretning og kommer dermed med en betydelig erfaring og indsigt fra branchen

48-årige Søren Haven har tidligere arbejdet i blandt andet Verizon Business Services, TDC og NetDesign.

Søren Havens opgave bliver at sætte yderligere skub i Ateas sikkerhedsforretning ved i endnu højere grad at udnytte Ateas konsulenters høje kompetenceniveau på tværs af organisationen til målrettet løsningssalg til kunderne.

”Vi er lidt som en Schweizerkniv inden for sikkerhed, og det giver os gode forudsætninger for at vækste. Vi har de stærkeste partnere i form af de største globale leverandører af software og hardware, og vi kan samtidig binde løsningerne sammen med vores stærke kompetencer. Den unikke position skal vi blive endnu bedre til at udnytte sammen med vores nordiske styrke,” siger Vice President i Atea Security, Søren Haven.

Virksomheder har ofte forskellige sikkerhedsløsninger til for eksempel deres netværk og deres software. Ved at se holistisk på virksomhedens setup kan man gøre sig mindre sårbar over for hackerangreb, datalækager, brud på GDPR og andre sikkerhedstrusler i infrastrukturen.

”Sikkerhed er komplekst og skal tænkes ind i alle it-løsninger. Vores opgave er at rådgive vores kunder på tværs af produkterne og at designe og implementere holistiske løsninger, der kan skaleres, så deres hverdag bliver lettere og mere sikker i netop deres forretning,” siger Søren Haven fra Atea.

- lb