Kazam klar med nyt servicekoncept til danskerne
Mobilproducenterne er alt for dårlig til at imødekomme forbrugerens egentlige behov, mener Frank Jensen og det vil Kazam gøre noget ved
Del artiklen på Der er ikke nok service i pakkerne fra mobilproducenterne, når danskerne køber mobil, mener Frank Jensen, som er direktør for KAZAM, den nye spiller på det danske mobilmarked. Når noget går galt med telefonen, er forbrugeren ofte ladt alene tilbage og skal kæmpe med enten teknik eller software helt selv. Går udstyret i stykker, hvis for eksempel en touch-følsom skærm er blevet tabt og knust, er det forsikringsselskabet og selvrisikoen, der skal bokses med.Mobilproducenterne er alt for dårlig til at imødekomme forbrugerens egentlige behov, mener Frank Jensen. Efter mobilen er solgt er det ofte teleselskabet, der ender med at hænge på et problem, der egentligt ikke har noget med dem at gøre.
”Det har vi gjort op med hos KAZAM,” siger Frank Jensen og fortsætter, ”Er der noget vi tager seriøst hos os, så er det vores service, for her kan vi virkelig gøre en forskel for de ret underservicerede danske forbrugere. Vi kan se, at mere end 70 pct. af de opkald vi får hos KAZAM Rescue, kan vi ordne over telefonen, men når det er nødvendigt at sende udstyret ind, så er vores mantra, at det skal være godt og gå hurtigt. Det er jo ofte folks sociale og professionelle kalender, telefonforbindelse og internetforbindelse, ja næsten hele liv vi har at gøre med, så det må man tage seriøst og tilbyde en service, der passer til de egentlige behov – det er godt for alle. ”
Hos KAZAM har vi for eksempel valgt at inkludere første skærmskifte i købet af en KAZAM telefon, fordi vi ved, at det er noget, som mange af vores brugere kan få brug for, og at det ofte koster mange penge at få repareret en skærm hos en ekstern udbyder.
Markedet for reparationer af smartphones er steget eksplosivt i de seneste år. Bare i København og de større danske byer, er der nu dusinvis af Smartphone reparatører. Når dette kan lade sig gøre, er det fordi mobilproducenterne ikke tager højde for deres forbrugeres egentlige behov efter mobilen er solgt.
Da KAZAM byggede den nye service KAZAM Rescue, som KAZAMs kundeservicepakke er kaldt, var det overvejelser om, hvad kunderne oftest havde problemer med, og det var her man tog fat. I rigtige kunders, rigtige problemer. ”Vi ved, at uheld kan ske, og at det er irriterende med større uforudsete udgifter på så kritisk et værktøj som ens smartphone, så dem har vi besluttet at gøre det af med. Derfor reparerer vi den første skade på skærmen, hvis uheldet er ude,” fortæller Frank Jensen og fortsætter: ”Ligesom vores tekniske medarbejdere i kundeservice, med tilladelse fra brugeren, kan logge på telefonen over internettet og se hvad problemet er, så vi undgår unødvendige reparationer, hvor kunden skal undvære sin telefon i dagevis.”
Det er KAZAMs tilgang, at danskerne skal have bedre service fra deres mobilproducent. Frank Jensen håber, at KAZAMs kan vende billedet, og at flere mobilproducenter måske gennemgår deres after-sales procedure, så forbrugerene kan få lidt mere for de mange penge, de ofte ligger, i de telefoner de køber.
-mo