UC på dagsordenen hos to tredjedele af SMV’erne

UC på dagsordenen hos to tredjedele af SMV’erne

En ny Jabraundersøgelse viser, hvilke bestræbelser de små og mellemstore virksomheder gør sig for at højne medarbejdernes produktivitet

Del artiklen på

Jabra har netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at 40% af de små og mellemstore virksomheder (SMV) indenfor de næste to år planlægger at tilføje Unified Communications funktionalitet til deres eksisterende teleløsning. Lydspecialisten fandt også ud af, at yderligere 20% planlægger at erstatte et traditionelt system med et fuldt UC-system indenfor samme tidshorisont. Det betyder, at næsten to tredjedel af SMV’erne arbejder på en markant omlægning af deres it-infrastruktur.

I takt med at SMV’erne vokser, giver de rette UC-teknologier adgang til mere fleksibilitet, effektivitet og mere produktive måder at arbejde på for medarbejderne, særligt for dem som tilbringer en markant del af deres tid ved telefonen.

For de medarbejdere, hvor det at tage imod og foretage opkald er en integreret del af deres hverdag, er det altid en udfordring at kunne sikre produktiviteten og koncentrationen qua afbrydelser og støj fra det omkringliggende kontormiljø.

Jabra’s undersøgelse af disse kundeservicemedarbejdere viste, at hele 36% oplever, at der er for mange afbrydelser fra kollegaer i løbet af en dag, og i gennemsnit oplever 34%, at støjniveauet i deres arbejdsmiljø er for forstyrrende. Som følge heraf er medarbejderne ikke i stand til at skabe værdi på den mest produktive måde, hvilket i yderste konsekvens påvirker virksomhedens succes og dens bundlinje.

De rette UC-værktøjer såsom avancerede trådløse headsets, der kan tilbyde et opkald med klar lyd og støjreducerende egenskaber, gør disse medarbejdere i stand til at arbejde mere produktivt. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at mere end en fjerdedel af de SMV’er, der deltog i undersøgelsen, angav, at medarbejderne var dem, som havde den største indflydelse på købet af ny UC-teknologi.

Den globale undersøgelse fra Jabra viste, at hos 65% af SMV’erne tager man højde for medarbejdernes anbefalinger i beslutningsprocessen, når der skal købes nye UC teknologier. Yderligere 32% tilkendegav, at medarbejderne købte det headset, de ønskede sig, via en udvalgt leverandør, og at virksomheden så betaler for det.

Trådløse headsets er på vej frem og to tredjedel af SMV’erne er allerede på vej i retning af en stemmestyret platform, der tager udgangspunkt i et headset. Det frigør medarbejderen fra de begrænsninger, som arbejdsstationen ellers kan udgøre, og gør dem i stand til at arbejde håndfrit, således at de kan ordne andre opgaver, mens de er på telefonen. Derudover gør den trådløse mobilitet det muligt for medarbejderne også at være produktive udenfor kontormiljøet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen Jabra SME Global Survey blev gennemført i 2016 med it-beslutningstagere (ITDM) i virksomheder, der spænder fra 1-9 medarbejdere (Mikro SMV’er), 20-99, 100-250 (SV’er) og 250-500 (MV’er). Undersøgelsen kigger nærmere på holdninger, praksis og struktur som understøtter brugen af headsets i SMV’er over hele verden inklusive England, Frankrig og Tyskland.

- lb