AI-angreb og cybersikkerhed topper it-lederes bekymringer
Ny undersøgelse viser, at it-ledere frygter AI-angreb mere end ransomware, mens et stort flertal støtter forbud mod betaling af løsesummer
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Veeam Software har spurgt mere end 250 beslutningstagere om forventningerne til it-landskabet i 2026. Resultaterne peger entydigt på, at cybersikkerhed og kunstig intelligens er de dominerende temaer.
Hele 66 % af de adspurgte vurderer AI-genererede angreb som den største trussel mod datasikkerheden. Det overgår dermed frygten for ransomware, som 50 % peger på. Generelt ser 49 % cybersikkerhedstrusler som den største disruptor i det kommende år, efterfulgt af AI’s modenhed og regulering.
- IT- og erhvervsledere går ind i 2026 med en hidtil uset kompleksitet. Cybersikkerhed og AI er nutidens realitet, og vil accelerere yderligere i 2026. Organisationer skal prioritere dataresiliens og compliance, samtidig med at de omfavner innovation på ansvarlig vis. Hos Veeam ser vi dette som en mulighed for at gå forrest med tillid, sikkerhed og enkelhed, siger Anand Eswaran, CEO hos Veeam.
Mindre overblik og lav tillid Undersøgelsen belyser, at kompleksiteten i it-miljøerne har en pris. Næsten 60 % af respondenterne oplever reduceret overblik over, hvor deres data befinder sig, som følge af væksten i multi-cloud og SaaS.
Dette smitter af på tilliden til beredskabet. Kun 29 % føler sig meget sikre på deres evne til at gendanne kritiske data, hvis de rammes af et zero-day exploit.
Flertal vil forbyde løsesummer Der er udbredt enighed om behovet for handling over for cyberkriminelle. 72 % af lederne støtter et forbud mod betaling af ransomware-løsesummer for at bryde den onde cirkel, hvor betalinger finansierer ny kriminalitet.
Desuden angiver 45 %, at styrkelse af cybersikkerheden er det vigtigste initiativ for it-afdelingerne frem mod 2026.