Comit og CSIS i strategisk partnerskab

For at kunne imødegå det stigende behov for proaktive it-sikkerhedsløsninger, har CSIS og Comit indgået et tæt partnerskab om salg af CSIS' danskudviklede produkter.

Del artiklen på

"Vi har fået en stærk partner, der er kompetent, god til at løbe i front og samtidig har et godt navn som it leverandør. Det er et perfekt match i forhold til vores produkter, der teknologisk stadig er blandt de få af sin slags i markedet" siger Allan Morten, Adm. Direktør i CSIS.

"I Comit er vi altid på udkig efter services, der skaber mest mulig værdi for vores kunder. Derfor er vi meget tilfredse med nu at være i et etableret partnerskab med CSIS" siger Henrik Larsen, Salgschef hos Comit.

Secure DNS er udviklet på baggrund af ti års erfaring i malware research og -analyse. Servicen beskytter over 200.000 brugere i danske såvel som internationale virksomheder ved dagligt at blokere for hundredtusindvis af skadelige DNS opslag, der foretages uden brugernes vidende. Uden blokeringer kunne disse være blevet inficeret med skadelig kode, der i sagens natur medfører alt fra datalækage til driftsnedbrud.

Heimdal beskytter dagligt kunder i 68 lande verden over ved at lukke det sikkerhedshul, der forårsager 98% af alle succesfulde angreb fra it-kriminelle. Dette sker ved bl.a. at holde de mest essentielle tredjepartsprogrammer opdateret, såsom Java og Adobe, der bruges i vidt omfang.

Datalækager er desværre en velintegreret del af det globale mediebillede, og udgør en voksende trussel for alle typer virksomheder og insitutioner. Threat Detection er en monitor, der kontinuerligt søger efter datalækager relateret til kunder, samt holder øje med de undergrundsplatforme hvor information sælges. Som med Heimdal og Secure DNS følges virksomhedens situation via en personlig online portal.

-mo