Danskerne opruster mod IT-angreb
Danskerne er blevet opmærksomme på de mange IT-trusler, i andet halvår af 2013 så man dobbelt så mange sikkerhedsscanninger PC'er i forhold til første halvår
Del artiklen påOvervågningsskandalen med NSA og stjålne data fra store danske virksomheder og offentlige institutioner har sat den digitale tillid under pres.
I anden halvdel af 2013 blev der udført 1.330.084 danske sikkerhedsscanninger på online tjenesten Quickscan, hvor brugere verden over gratis kan kontrollere deres PC for malware - dvs. inficerede filer, der ofte har til formål at franarre sikkerhedskoder eller personfølsomme oplysninger fra den uvidende ejer.
Opgørelsen kommer fra Bitdefender, en af verdens førende producenter af sikkerhedssoftware og drivkraften bag Quickscan, og de har netop offentliggjort deres forudsigelser for de største IT-trusler i 2014.
Bitdefenders europæiske salgschef Bo Skeel udtaler:
- De globale sager om overvågning og IT-sikkerhed, vi så i 2013, har rykket ved danskernes forståelse af sikkerhed på nettet og sat skub i en øget bevidsthed. Det mærker vi tydeligt hos Bitdefender, og vi er overbeviste om, at tendensen kun vil fortsætte i 2014.
- Vores digitale tillid er under pres og det bør den også være, for der er alvorlige malware-trusler i omløb. I 2014 vil danskerne blandt andet høre meget mere om afpresnings-malwaren Cryptolocker, som overtager ens computer, krypterer alle data og forlanger løsepenge inden for 48 timer i form af Bitcoins - den digitale valuta, som ikke kan spores.
Den hurtige udbredelse af mobil og trådløs kommunikation samt den massive stigning af smartphone-brugere gør IT-kriminalitet særligt attraktiv for hackere i 2014. Bitdefenders forudsigelser for dette års største IT-trusler ser således ud:
Digital tillid er væk: Handlen med stjålne digitale certifikater stiger fortsat.
'Internet of Things' bliver større og mere sårbart: I 2015 vil antallet af enheder som er på nettet passere 25 milliarder på globalt plan. Pga. den relativt dårlige sikkerhed, bliver Internet of Things det primære mål for IT-kriminalitet.
Smartphones er et attraktivt mål: Smartphones er blevet danskernes nye "netbank" og den nemmeste måde at ordne transaktioner på - derfor er de allerede et attraktivt mål.
Spam flytter over på sociale netværk: Sociale netværk bliver i stigende grad infiltreret af mere målrettet spamangreb, eftersom det her er nemmere at komme uden om spamfiltre.
Windows XP uden sikkerhed: Til april kommer der ikke flere opdateringer til Windows XP, og dermed daler sikkerhedsniveauet drastisk.
Wearable gadgets bliver favoritmål: Bærbare teknologier (wearable gadget ) er en stor del af Internet of Things, og deres minimale størrelse samt fokus på batterilevetid efterlader ringe plads til sikkerhed.
Usikkert medicinsk udstyr: Medicinsk måleudstyr bliver mere og mere forbundet, og det giver uautoriserede tredjeparter mulighed for at manipulere med udstyret, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for patienterne.
Sociale netværk er nemme mål: Facebook har over 1 milliard aktive brugere, og sociale netværk er generelt righoldige mål for IT-kriminelle, eftersom de kan høste gratis personfølsomme informationer og udføre målrettet phishing-angreb.
Malware-angreb bliver flere og mere udspekuleret: I løbet af 2014 vil der eksisterer mere end 250 millioner unikke former for malware, og med avancerede afpresningsprogrammer som Cryptolocker kan udfordringerne blive store.
-hawin