Forbrugerne elsker betalings-apps
Betalings-apps bruges i snit 9,2 gange om måneden og er 30 % mere populære end nogen anden app-type
Del artiklen påRejse-apps er de mest populære tidsrøvere og bruges i snit 22 minutter pr. gang. Android-ejere bruger i snit 8,6 minutter hver gang de åbner en app, mens folk med iOS bruger hele 18,9 minutter. Det viser tal fra Adobe Digital Index.
Den mest populære app-type på tværs af styresystemer er finansielle apps som fx Danske Banks MobilePay.
Finansielle apps bruges 9,2 gange om måneden, hvilket er 30 % mere end medie- og underholdnings-apps og 64 % mere end rejse-apps. De apps, hvor folk bruger længst tid er til gengæld rejse-apps, med en gennemsnitstid på 22 minutter pr. gang. I bunden er B2B-apps, der i snit lukkes efter syv minutter.
Det fremgår af Adobe Digital Index, der har sammenlignet forbrugernes adfærd på henholdsvis apps og websites hos over 600 virksomheder.
- Undersøgelsen viser, at en app kan være en god investering for mange brancher. Fx bruges smartphone-apps i snit 9,8 gange pr. måned, hvilket er mere end dobbelt så meget som mobile hjemmesider.
- Samtidigt kan vi se, at iOS-brugere i snit bruger 18,9 minutter hver gang de benytter en app, mens gennemsnittet for android og Windows mobile er på henholdsvis 8,6 og 5,2 minutter, udtaler Malin Bodolla, nordisk marketingchef for Digital Marketing hos Adobe.
I gennemsnit bruger folk 23,9 minutter hver gang de åbner en tablet-app, hvilket er dobbelt så meget som smartphone-apps.
Når man sammenligner app-brug på tværs af tablets og smartphones, så er tidsforbruget tre til fire gange større end det typiske forbrug på en mobil-hjemmeside. I løbet af en måned, bruger folk således i gennemsnit 100 minutter mere på apps end på mobile hjemmesider.
Virksomheder kan tilpasse indholdet via GPS
Den voksende brug af apps stiller større krav til virksomheder og åbner op for at tilpasse indholdet til den enkelte.
- Eftersom folk bruger op til fire gange så lang tid på apps som på mobile hjemmesider, er det oplagt at sikre en løbende måling og tilpasning til den enkelte person.
Fx kan vores løsning automatisk tilpasse indholdet i en app på baggrund af brugerens GPS-koordinater. Det er praktisk, når det gælder tilbud i en butik eller information om vejarbejde eller lignende, uddyber Malin Bodolla.
I dag benytter 64 % af alle Fortune 500 virksomheder værktøjer og analyseinstrumenter fra Adobe Marketing Cloud for at forbedre indholdet i apps og online.
-hawin