Her er de vigtigste IT-trends i 2014
Du får en hidtil uset kontrol over dit IT-miljø til næste år ifølge opgørelsen over de vigtigste IT-trends i 2014 fra Verizon Enterprise Solutions.
Del artiklen på"Vi oplever en demokratisering af virksomhedens teknologi," sagde David Small, chief platform officer i Verizon Enterprise Solutions. "På samme måde, som vi har set det ske inden for forbruger-teknologien, så efterspørger også erhvervslivet løsninger, der kan leveres på præcis det tidspunkt og i den størrelse og sammensætning, der er behov for. I 2014 vil virksomhedernes succes blive målt på, hvor gode de er til at bruge teknologien til at imødekomme brugernes forventninger og skabe innovation.
Her er de vigtigste tendenser, som Verizon mener vil styre udviklingen for virksomheder og offentlige institutioner i 2014:
1. Nyt niveau for individuel kundeoplevelser og -service
Evnen til at skræddersy kundeoplevelser, der opfylder individuelle behov bedst muligt, vil i stigende grad blive en differentiator for virksomhedsbrands. I 2014 vil virksomhederne fokusere på kundekontakten i erkendelse af, at de integrerede omni-channel-forbindelser - online, mobil, broadcast og i butikker - kan få kunderne til at føle sig værdsatte i alle faser af en købsoplevelse. De integrerede systemer vil åbne for nye markedsadgange, fordi virksomhederne kan engagere sig direkte med den enkelte kunde om behovet og opbygge en troværdig kontakt, der forenkler transaktionerne. En større indsigt gennem big data-analyser vil skabe individualiserede markedsføringsmuligheder og gøre måden, kunderne engageres på, mere fokuseret.
2. M2M-'as a Service' baner vej for en mere forbundet verden
Udbredelsen af 4G LTE og adgangen til maskine-til-maskine-løsninger (M2M) leveret som en service via nettet vil i kombination med en høj grad af sikkerhed betyde, at de problemer, der før har forhindret mange virksomheder i at anvende M2M fuldt ud, bliver overvundet. Ved at udnytte ekstern ekspertise kan organisationer hurtigt omdanne kommunikation mellem maskiner til at opnå en større forståelse - og til at identificere nye forretningsmuligheder. I takt med, at M2M bliver mere anvendt, vil producenter, forhandlere og samarbejdspartnere bedre kunne se det fulde potentiale ved nye indtægtskilder og en mere effektiv drift - samtidig med at kundernes behov imødekommes.
3. Mangel på ekspertise fremtvinger ændret håndtering af cybersikkerhed
De fortsatte, målrettede og højprofilerede angreb på datasikkerheden tvinger virksomhedernes bestyrelser til at kræve betydeligt øgede investeringer i IT-sikkerheden i 2014 - og til at nytænke de traditionelle måder at håndtere cyber-sikkerheden på. I takt med, at virksomheder i stigende grad bruger løsninger, der er mobile og involverer big data, cloud og broadcast, vokser kompleksiteten ved at opretholde en effektiv sikkerhed langt mere end adgangen til personale med den nødvendige ekspertise og den enkelte virksomheds mulighed for at løse opgaven alene. Virksomhederne vil udvikle en mere hybrid håndtering af internetsikkerheden gennem modeller, der kombinerer interne medarbejdere med forstand på sikkerhed og forretningsdrift med eksterne sikkerhedstjenester inden for en bred vifte af områder, fx identitet management, sikkerhedsanalyse og cyberintelligence samt governance, risikostyring og compliance.
4. IT decentraliseres
Virksomheder, der udnytter mulighederne i form af cloud , mobilitet og M2M vil opleve, at IT bliver stadig mere decentraliseret. IT vil være kernen i enhver forretningsfunktion. Det betyder, at IT-afdelingen vil arbejde endnu tættere sammen med de enkelte forretningsenheder og udvikle værktøjer, der letter håndteringen af processer til glæde for kunder og medarbejdere. Lederne på direktionsgangen (fx CFO, CMO, COO) samt i afdelingerne og i stabsfunktioner vil i stigende grad engagere sig i anvendelsen af cloud-løsninger ud fra den værdi, de ser i forhold til implementeringshastighed, fleksibilitet, kontrol og omkostningsbesparelser - foruden fordelene ved big data-analyser. IT vil blive en integreret del af økonomistyringen, og grænserne mellem IT- og økonomiafdelingen vil fortsætte med at blive sløret i takt med, at IT skaber værdi og ikke blot er en udgift.
5. Udbydere tilfører tyngdekraft til skyen
I en verden, hvor mobilitet er normen, og hvor medieindhold fyldt med billeder og lyd tages for givet, vil cloud-løsninger være det eneste sted, hvor de voksende datamængder kan gemmes, være tilgængelige og blive analyseret, når der er behov for det. I 2014 vil en større tyngde i form af mere software og flere tjenester være et centralt fokusområde for cloud-udbydere, der søger at tiltrække og fastholde kunder. Integrerede cloud-tilbud vil i stigende grad gøre det muligt at kombinere faste og mobile netværk, systemer, idéer og løsninger, mennesker og ting, intelligens og information. Cloud-baserede on demand-systemer og -værktøjer, der kan omsætte disse data til indsigt, vil ændre brugeroplevelserne.
Small konkluderer: "Verizon Enterprise Solutions samler en unik samling løsninger med det mål at udvikle en åben og forbundet verden fyldt med muligheder for vores kunder. Uanset branche eller sektor vil vores kunder i 2014 være opsat på at investere og innovere, så de hurtigere og mere sikkert kan levere produkter og tjenesteydelser til deres kunder - uanset hvor, hvornår og hvordan de må efterspørge dem. Vi ønsker at tilbyde stærke løsninger til de forretningsmæssige udfordringer ved at udnytte styrken i vores højteknologiske platforme og levere branchespecifikke løsninger, der skaber øget produktivitet og værdi for vores kunder, deres kunder og samfundet."
-mo