Hvorfor taler alle om fibernet?
#### I en verden, der kræver hurtigere og hurtigere internet, er fibernet den optimale løsning.
Del artiklen påHvert år - ja, det føles ofte som om det er hver måned - øges kravene til den internetforbindelse, vi anvender. Flere og flere ydelser, tjenester og arbejdsopgaver foregår online, og det stiller store krav til internettets hastighed.
Nogle kan stadig huske lyden af det gamle 56k-modem, og den åbenbaring, det var, at man kunne sende en mail, downloade et foto eller søge oplysninger uden at skulle gå i postkassen, på biblioteket eller på kommunekontoret. Det tog godt nok en hulens tid - men bare det at man kunne!
De tider er for længst forbi, og i dag er en af de hyppigste årsager til, at man oplever irritation i hverdagen, at ventetiden på internettet føles for lang. Intet i hele verden er så enerverende, som at vente på at en hjemmeside loader. Derfor bliver der gjort en enorm indsats for at skabe hurtigere internet til alle danskere, hvilket i dagens Danmark er ensbetydende med fibernet.
Fibernet er højhastigheds internet- eller telefonkabler, som er gravet ned i jorden. I kablerne ligger tynde lysleder, som bruges til at transportere data. Det betyder, at data bliver transporteret gennem kablerne med lysets hastighed, og at man derfor kan opnå download- og uploadhastigheder, man for få år siden kun kunne opleve i science fiction-film. Udover den høje hastighed er fordelen ved fibernet, at det er ligegyldigt, hvor mange der er på nettet samtidig i husstanden eller på arbejdspladsen - båndbredden forbliver den samme. Det vil sige, at man ikke alene får hurtigt internet med fibernet - man får også er stabilt internet. Og i og med at mange udbydere af fibernet har indbyggede systemer, der sikrer mod cyber-kriminalitet, kan fibernet også være din garanti for et sikkert internet.
I disse år bliver der gravet over hele landet, for at få fibernet udbredt til så mange husstande og arbejdspladser som overhovedet muligt. Det betyder, at hundredetusinder af mennesker får adgang til en internetforbindelse, der giver helt nye muligheder for deres interaktion med det digitale samfund. Og det er utroligt vigtigt i en fremtid, hvor vi kun kan regne med at flere og flere funktioner bliver baseret på hurtigt internet og stabilt internet. Tænk bare på, hvordan formen for møder i mange virksomheder har ændret sig drastisk på få år. Hvor man før var nødt til at rejse land og rige rundt - eller for den sags skyld fra land til land - for at kunne holde et konstruktivt og meningsfyldt møde, kan man i dag holde det over Skype eller en lignende tjeneste.
Det er dog som sagt stadig en proces, der er i gang, og derfor er det en god ide at kontakte en af de efterhånden mange udbydere, der findes på markedet, for at høre, om man allerede har mulighed for at blive tilsluttet fibernet. Eller om det er på vej i den nærmeste fremtid. Her vil man også kunne forhøre sig om, hvorvidt det er muligt at få tilskud til at få ført fibernet ind i sit hjem eller på sin arbejdsplads. Nogle steder er det ligefrem helt gratis at blive tilsluttet fibernet.