Norlys bekræfter fyringer: Flere hundrede medarbejdere kan blive påvirket
Norlys reagerer med nedskæringer efter et dårligt halvårsregnskab, der viser et markant underskud på 420 millioner kroner før skat.
Del artiklen påEnergi og telekoncernen Norlys har torsdag formiddag bekræftet over for mediet Finans, at en fyringsrunde vil finde sted i koncernens kundeselskab. Op mod hver tiende medarbejder forventes at blive berørt.
Det skal ses i sammnehæng med det netop offentliggjorte halvårsregnskab, der viser et markant underskud på 420 millioner kroner før skat.
- Sammenlægningen med Telia medfører naturligt dobbeltfunktioner og muligheder for synergier. Derfor kommer vi desværre til at nedlægge en række stillinger og sige farvel til dygtige kolleger ved udgangen af september, siger Kathrine Forsberg, direktør for kundeforretningen i Norlys.
Fyringerne kan ramme op til 245 medarbejdere af de cirka 2.450 i kundeselskabet. Hele koncernen tæller omkring 4.500 ansatte.
-mo