Ny måling viser store forskelle på dansk 5G-dækning
Nye tal viser markant forskel på 5G-hastighederne kommunerne imellem. Allerød topper listen, mens Samsø må nøjes med under det halve
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Sammenligningsplatformen Bredbånd.dk har undersøgt den danske 5G-dækning på baggrund af data fra Digitaliseringsstyrelsen. Tallene afslører betydelige geografiske forskelle, hvor Allerød Kommune placerer sig i toppen med en gennemsnitlig downloadhastighed på 773 Mbit/s.
I den modsatte ende af skalaen finder man Samsø Kommune, hvor den gennemsnitlige hastighed ligger på 270 Mbit/s.
- Selvom forskellen kan virke markant, er 270 Mbit/s en god dækning – og stadig markant bedre end hvad en 4G-løsning kan tilbyde. Til almindelig internetbrug er 270 Mbit/s mere end rigeligt, men det er sjældent, at man i praksis faktisk opnår så høj en hastighed. Den samlede kapacitet på netværket samt det altid varierende signal, medvirker til en lavere reel hastighed, forklarer Simon Hjorth, indehaver af Bredbånd.dk.
Herunder ses top 5 og bund 5 over kommuner målt på gennemsnitlig downloadhastighed:
Top 5:
- Allerød: 773,2 Mbit/s
- Mariagerfjord: 717,9 Mbit/s
- Esbjerg: 715,6 Mbit/s
- Skanderborg: 704,3 Mbit/s
- Jammerbugt: 702,4 Mbit/s
Bund 5:
- Langeland: 442,1 Mbit/s
- Viborg: 413,5 Mbit/s
- Læsø: 383,3 Mbit/s
- Struer: 297,9 Mbit/s
- Samsø: 270,0 Mbit/s
Forskel på udbudt og faktisk hastighed Datagrundlaget fra Digitaliseringsstyrelsen dækker over udbudte hastigheder. Bredbånd.dk har sammenholdt dette med over 100.000 brugertests foretaget på deres platform, hvilket indikerer en diskrepans mellem de officielle tal og realiteten for slutbrugeren.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsens tal er der en gennemsnitlig downloadhastighed på 773 Mbit/s i Allerød Kommune. Mine tal viser derimod, at den højst målte downloadhastighed for mobilt bredbånd er på 666 Mbit/s i Allerød Kommune. I gennemsnit er hastigheden for mobilt bredbånd i kommunen på kun 139 Mbit/s, forklarer Simon Hjorth.
Samme tendens ses på Samsø, hvor de officielle tal viser 270 Mbit/s, mens brugertests viser et gennemsnit på 139 Mbit/s, til trods for at der er målt en maksimal hastighed på 928 Mbit/s i kommunen.