Rapport advarer om massive cybertrusler mod Vinter-OL
Det kommende Vinter-OL i Italien er et oplagt mål for både kriminelle netværk og statslige aktører ifølge en ny sikkerhedsrapport
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Når den olympiske ild tændes på fredag til vinterlegene 2026, er der risiko for omfattende cyberangreb. En ny rapport fra Palo Alto Networks vurderer, at begivenheden i Milano og Cortina tiltrækker opmærksomhed fra både kriminelle og statsligt støttede grupper.
Kombinationen af milliarder af seere, store pengestrømme og tilstedeværelsen af politiske beslutningstagere skaber ifølge rapporten en "perfekt storm". Unit 42, der står bag analysen, peger på, at kritisk infrastruktur som billet- og betalingssystemer samt energi- og trafikstyring er sårbare over for sabotage.
Falske apps og statslig sabotage Rapporten skitserer konkrete trusler, herunder falske billetsider, OL-apps og phishing-angreb rettet mod frivillige og ansatte. Desuden advares der om angreb via underleverandører, der kan forstyrre kommunikation og transport.
Dette kan potentielt ramme nationale delegationer, herunder danske atleter, hvis de digitale services omkring legene kompromitteres.
Udover økonomisk kriminalitet vurderer rapporten, at statslige aktører – herunder Rusland og Kina – kan have motivation til at bruge Vinter-OL som en geopolitisk arena. Formålet kan her være overvågning af VIP’er, indsamling af efterretninger eller sabotage af infrastruktur.
Analysen konkluderer, at motivet for visse aktører ikke er økonomisk gevinst, men derimod geopolitik, indflydelse og adgang til følsomme oplysninger.