Svenske nationalbank arbejder i retning af en national kryptovaluta

Svenske nationalbank arbejder i retning af en national kryptovaluta

ANNONCE: Den svenske Riksbank bevæger sig nærmere at realisere overvejelserne om en national kryptovaluta. De har meldt ud, at de ønsker at udvikle en række tekniske modeller for kryptovalutaen, der foreløbigt har fået navnet e-kronen

Del artiklen på

Eva Julin, der er projektleder for Riksbankens krypto-projekt, har i pressemeddelelse udtalt følgende: "Det næste skridt i arbejdet med e-kronen bør være at bygge en e-krone for dermed at lære yderligere og teste de tekniske løsninger, hvilket er både nyttigt og opnåeligt”.

Det er mere end to år siden, at Riksbanken i Sverige første gang luftede sin ambitioner om at skabe en værdibaseret e-krone uden renter og med sporbare transaktioner. Meget er sket siden da og de første skridt mod igangsættelsen af udviklingen er sket.

Giver bedre handlefrihed og viden

Det hovedsagelige formål med udvikling af en række tekniske løsninger er at give den svenske nationalbank større handlefrihed og viden forud for en eventuel beslutning om at udstede en e-krone eller ej. Den første tekniske løsning vil – som nævnt – være en værdibaseret model uden renter og med transaktioner, der er sporbare.

I samme ombæring har Riksbanken i sinde at udarbejde oplæg til lovgiverne. Dette gøres med henblik på at præcisere Riksbankens mandat og e-kronens retlige status. De ønsker også at undersøge de økonomiske aspekter af en e-krone, og se nærmere på hvilke indvirkninger, den vil have på den svenske økonomi.

Dette giver håb for, at der fremadrettet vil være større engagement omkring kryptovaluta fra øvrige nationalbanker. Samtidig vil det bremse udviklingen af de uregulerede og decentraliseret kryptovalutaer, du kan købe og skjule med få klik, hvis blot du har en bredbåndsforbindelse.

E-kroner er både konto- og værdibaserede

Ifølge den svenske nationalbank, vil e-kroner være svenske kroner, der enten kan opbevares på en konto i Riksbanken eller være gemt lokalt – eksempelvis på et kort eller en applikation på en smartphone. Derfor er e-kronen ikke blot konto-, men også værdibaseret.

I pressemeddelelsen gives der udtryk for, at den værdibaserede del af e-kronen er i overensstemmelsen med den gældende lovgivning i skrivende stund. Som der også tidligere er givet udtryk for, vil blive udarbejdet lovforslag, da loven skal til passes dette krypto-projekt.

Fremtidsudsigter for den svenske e-krone

Ovenstående er ikke ensbetydende med en snarlig lancering af en national kryptovaluta i Sverige. Udviklingen af de første tekniske forslag er end ikke igangsat endnu. Det virker dog lovende, eftersom Riksbanken har udarbejdet en ca. 40 sider lang rapport om de fremtidige planer for deres ”central bank digital currency (CBDC)”.

I selvsamme rapport anslås det, at de første forberedelser til implementeringen af denne e-krone vil foregå sammen med relevante aktører i 2021. Forud for dette ligger der dog hundredevis af timers testarbejde, omskrivning eller tilføjelse af love, og andet – derfor er det er yderst omfattende projekt.