TDC vinder statens hjemmearbejdspladser
TDC skal levere bredbånd til cirka 8.000 statsansatte
Del artiklen på Moderniseringsstyrelsen har efter et udbud peget på TDC som fremtidig leverandør af statens hjemmearbejdspladser.Parterne underskrev tirsdag en aftale, som indebærer, at TDC skal levere bredbånd til cirka 8.000 statsansatte.
- I TDC lægger vi vægt på at være leverandør til det offentlige Danmark, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at staten peger på os som leverandør af hjemmearbejdspladser til deres medarbejdere, siger Kathrine Forsberg, der er direktør for offentlig digitalisering i TDC Erhverv.
- På den nye aftale kan staten købe hjemmearbejdspladser til en god pris og kvalitet. Vi er derfor tilfredse med aftalen og ser frem til at fortsætte samarbejdet med TDC, siger Rikke Ginnerup, kontorchef i Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen.
TDC har været statens leverandør af hjemmearbejdspladser siden 1. januar 2010.
Den nye aftale træder i kraft 1. januar 2014 og løber i to år med mulighed for to års forlængelse.
-mo