Teleselskabet 3 relancerer second brand mobilselskab
3’s mobilselskab moji måtte lukke ned knap en måned efter lanceringen på grund af problemer med varemærke registreringen. Men nu vender 3 endnu stærkere og klogere tilbage med mobilselskabet Zenji, der belønner loyalitet.
Del artiklen på”Rigtig mange mobilselskaber lokker nye kunder med løfter om guld og grønne skove, men glemmer ofte at belønne og takke deres eksisterende kunder. Hos Zenji er det anderledes. Hos Zenji siger vi tak, fordi du er kunde. Det gør vi ved at belønne alle kunder med bonuspoint, hver eneste måned. Vi tror nemlig på, at kunderne skal gives mere end de forventer fra et mobilselskab.”, siger Sanela Jankovic.
”De optjente bonuspoint kan konverteres til gavekort efter eget valg hos en række af Zenjis populære partnere, der blandt andet tæller Baresso, Magasin og Matas. Det er vigtigt for os at belønne kunderne, så de altid føler sig værdsatte. Zenjis vision er nemlig, at alle kunder skal blive så glade for Zenji, at de aldrig skifter mobilselskab igen.”, siger Sanela Jankovic.
Zenji synes at mobiltelefoni skal være simpelt, nemt og overskueligt, og derfor tilbyder Zenji kun ét abonnement til sine kunder. Abonnementet hedder ”all you need”, og indeholder fri tale, 10 GB data, og Fri SMS/MMS. Det koster 200 kr. pr. måned, og hver eneste måned modtager Zenjis kunder 100 bonuspoint til en værdi af 100 kr. Og kunderne kommer ikke til at skulle bekymre sig om skjulte gebyrer og ekstra regninger.
På markedsføringssiden satser Zenji på deres ”member get member” program, der giver 100 bonuspoint til både det medlem, der skaffer en ny kunde og til den nye kunde. Den mere traditionelle del af markedsføringen sker i første omgang på Allers oniline univers, jubii’s kanaler, blogger netværk og en kraftig tilstedeværelse på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram.
Zenji har ambition om at levere Danmarks bedste kundeservice med devisen om at alle kunder har krav på fantastisk service og at kundernes problem løses første gang. Derfor måler Zenji deres medarbejdere på kundernes feedback og ikke antallet af kald i timen. Desuden vil medarbejderne oplyse deres navn overfor kunden.
-mo.