Cloud-native platform baseret på kunstig intelligens lanceret

Cloud-native platform baseret på kunstig intelligens lanceret

En ny platform fra Aruba samler, overvåger og styrer netværket – fra de største core switche i datacenteret til de mindste sensorer og trådløse adgangspunkter

Aruba har lige lanceret næste generation af intelligente netværk. Den nye Edge Services Platform (ESP) tilbyder én samlet netværksløsning, der enten ligger i skyen eller on premise, installeret hos virksomheden. ESP er et stort skridt frem for Arubas produktudvikling. En cloud-native-platform, der samler, overvåger og styrer hele netværket ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning, er ikke set før i branchen.

Kunstig intelligens og machine learning er centrale dele af ESP og virker ved at sammenligne opsamlet data fra de forskellige installationer på netværket. Det sker anonymt og ved at bruge funktionen ”peer comparison,” der identificerer andre installationer med samme setup, baseret på de mere end 750.000 enheder, der i dag bliver håndteret af Aruba Central. Hvis analysen viser, at de andre installationer fungerer mere optimalt, kan løsningen selv foreslå justeringer, pege på mulige issues og give administratoren anbefalinger til optimering.

"Når vi ser på de voksende mængder af data, ny teknologi og IoT-enheder på netværkene, må vi konstatere, at det ikke længere er muligt at udføre rutinerne manuelt. Der sker for meget og for hurtigt til, at en it-afdeling kan reagere manuelt. Derfor er automatisk analyse og bearbejdning af data hjørnesten i fremtidens netværk,” siger Lars Kølendorf, Senior Director hos Aruba.

I takt med at antallet af IoT-enheder stiger, stiger behovet også for at flytte computerkraften fra datacenteret ud på kanten af netværket. Og det kræver en sikker infrastruktur med kunstig intelligens, der proaktivt identificerer potentielle issues, definerer løsningsforslag og omsætter forslagene til handling – helt uden manuel indblanding.

”Med lanceringen af ESP bliver det muligt at transmittere IoT-data, foretage konstant analyse af netværket og få indsigt om enheder og brugere. ESP lærer, tilpasser sig og gør netværket i stand til at opdage, løse og ultimativt forudse problemer, før de påvirker en bruger eller virksomheden. Det giver overblik og sammenhæng på et hidtil uset niveau,” siger Lars Kølendorf.

  • AIOps er det kritiske element i Aruba ESP, som anvender kunstig intelligens og analyse til hurtig isolering af de primære årsager til issues, automatisk udbedring af issues på netværket og proaktiv monitorering af brugeroplevelsen. Netværket bliver i stand til at forudse problemer, før de opstår og bruger funktionerne peer benchmarking og pålidelige anbefalinger til konstant at optimere og sikre netværket.
  • Unified Infrastructure samler alle netværkshandlinger for switche, Wi-Fi og SD-WAN på tværs af datacentre, branch og distancearbejdspladser under Aruba Central. En cloud-native og single-pane-of-glass platform, der samler alle discipliner på netværket med fælles styring – kablet og trådløst.
  • Zero Trust Network Security er en sikkerhedsmodel med zero trust. Den omfatter begrænsninger af adgang ved hjælp at regler og dynamisk segmentering af trafik på baggrund af identitet og rolle og konstant overvågning af ændringer i sikkerhedsstatus med registrering af trusselsbilleder i realtid.

- lb